Som Tapscott forklarer, har netgenerationen assimileret de nye teknologier, fordi de er opvokset med dem som en naturlig del af deres liv – næsten så naturligt som at trække vejret (Op.cit. p.18). I modsætning har baby boomerne været nødt til at akkomodere teknologierne, hvilket har krævet en sværere læringsproces, og har for nogle endda medført en computer-angst – som eksempelvis når min egen mor frygter, at hendes personlige oplysninger forsvinder ud i det store ”cyberspace”, kan hun næsten føle en slags psykisk åndenød, fordi hun ikke kan integrere computerens logik i sit verdensbillede. Den amerikanske forfatter og spildesigner Marc Prensky skelner ligesom Tapscott mellem den indfødte digitale generation The Digital Natives og generationen før, som han betegner The Digital Immigrants (Prensky, M. 2001). Prensky og Tapscott er enige om forskellene på de to generationer: Hvor baby boomerne/de digitale immigranter passivt så det, der nu en gang blev vist i TV, zapper netgeneration/de digitale indfødte i TV programmerne samtidig med at de chatter, arbejder, hører musik, taler i telefon osv. De multitasker og er mere aktive, mere initiativrige kollaboratører, organisatorer, læsere, Den digitale generation på museum 55 forfattere og deltagere end deres forældre – de diskuterer, stiller spørgsmål, argumenterer, leger, kritiserer, fantaserer, investerer, søger og informerer (Op.cit. p.21). De har i mange henseender vendt kommunikationsrevolutionen, så de ikke er passive konsumenter, men snarere aktive indflydelsesrige producenter, fordi de hierarkiske ”top-down” styrede kommunikationsformer er blevet udvidet med ”bottom-up” kommunikation. Tapscott har identificeret otte normer, der kendetegner netgenerationen og som er centrale for forståelsen af, hvordan generationen kan indvirke indflydelse på så væsentlige områder som arbejde, verdensmarkeder, læring, familien og samfundet: De værdsætter frihed i alt hvad de gør: Frihed til at vælge, frihed til at udtrykke sig, frihed til at prøve nye ting. De elsker at tilpasse, skræddersy og personliggøre: De tilpasser deres digitale medier efter personlige valg – ændrer ringetoner, screensaver, tilføjer musik og billeder, personaliserer egne hjemmesider og profiler på Facebook og MySpace osv. De er skeptiske og undersøger grundigt: De sammenligner og undersøger produkter, før de køber.

På grund af webbets enorme informationsmængde (herunder spam og falske oplysninger) er de vant til at skelne og afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. De søger integritet og åbenhed, når de skal afgøre, hvad de skal købe eller hvor de vil arbejde: En virksomheds værdier skal matche egne værdier. De søger ærlighed, omtanke for andre og tolerance. De ønsker underholdning og leg i deres arbejde, uddannelse og sociale liv: Generationens tålmodighed er ikke stor og de keder sig hurtigt og er opvokset med interaktive spil, hvor der er forskellige valgmuligheder. De værdsætter samarbejde og relationer: De netværker og samarbejder i forskellige online ’communities’, de deler filer, musik, billeder, film, chatter, sms’er og spiller i større grupper. De er kreative og aktive skabere, såkaldte ”prosumers” (producenter og konsumenter)(Op.cit. p.90.). De har et behov for høj hastighed: Et hurtigt informations- og kommunikationsflow kendetegner deres hverdag. De er innovative: Søger innovative måder at samarbejde, underholde sig selv, lære og arbejde på. Den digitale generation på museum 56 Marc Prensky’s bidrag Digital Natives, Digital Immigrants fra 2001 fastslår samme karakteristika om den digitale generation: “Digital Natives are used to receiving information really fast. They like to parallel process and multitask. They prefer their graphics before their text rather than the opposite. They prefer random access (like hypertext). They function best when networked. They thrive on instant gratification and frequent rewards. They prefer games to “serious” work.” (Prensky, 2001, p.2). Ifølge Tapscott og Prensky kan generationen forandre samfundet og udfordre autoriteterne, hvis vi vel at mærke ikke er bange for forandringerne, men i stedet lærer af dem og tør handle og gentænke eksisterende praksisser. Eksempelvis at man i undervisningen forlader den klassiske didaktiske tilegnelsestankegang og i stedet sætter de studerende i centrum og baserer undervisningen mere på samarbejde (Op.cit. p.8). Vi bør lære af denne globale generations måde at håndtere nye teknologier, nye måder at arbejde på og nye måder at samarbejde på – med Tapscotts egne ord ”If you understand the Net Generation, you will understand the future. You will also understand how our institutions and society need to change today” (Op.cit. p.11). Tapscotts og Prenskys karakteristik kan tilføre et væsentligt bidrag til museernes forståelse af deres brugere, idet to af de hyppigst besøgende segmenter netop tilhører netgenerationen – henholdsvis de moderne fællesskabsorienterede (20-49-årige) og de moderne (under 40 år) samt den underrepræsenterede gruppe af individorienterede (under 40 år). Derudover er en af de største brugergrupper af museernes hjemmesider centergruppen, som samtidig er en af de underrepræsenterede brugergrupper i de fysiske museer og som der ikke eksisterer megen viden om – hvem er disse webbrugere? Kan det tænkes, at centergruppen og ikke-brugerne tilhører den digitale generation? Uanset er det i hvert fald nødvendigt med supplerende viden om museernes endnu ukendte webbrugergruppe – mange museer fører selv statistik over brugernes trafik på deres hjemmesider og vil måske dér kunne danne sig et indtryk af deres egne brugere – alternativt kan et gratis analyseredskab som Google Analytics kunne give indsigt i hjemmesidernes trafik og dermed også effektiviteten af museernes formidling.

Ingen af de to løsninger vil dog kunne kaste et perspektiv på ikkebrugerne, som muligvis vil kunne blive potentielle brugere, hvis blot museerne havde større viden om disses forventninger og identitetsrelaterede motivationer for at benytte deres fritid på et (web)museum. Inspireret af Kulturministeriets segmentbeskrivelser, vil jeg i det følgende samle disse karakteristika i en segmentbeskrivelse af den digitale generation. 5.5 SEGMENTBESKRIVELSE AF MUSEUMSBRUGERNE FRA DEN DIGITALE GENERATION Segmentbeskrivelsen er baseret på de teorier og kvantitative samt kvalitative undersøgelser, som er blevet gennemgået her i kapitel 5. Jeg har valgt betegnelsen den digitale generation som et samlende begreb for både Tapscotts og Prenskys karakteristik af den generation, der er opvokset med internet Den digitale generation på museum 57 og digitale medier.25 De to forfattere belyser generationen efter samme princip som Gallup Kompas’ inddeling af befolkningen i segmenter efter samme holdninger, værdier og livsstil. Jeg vil derfor belyse den digitale generation som et segment, der kan ses som en særskilt tilføjelse til de ni tidligere skitserede segmenter eller som en udvidelse af de tre eksisterende segmenter, der aldersmæssigt og hvis internetvaner (ifølge Kulturministeriets rapport) også vil tilhøre den digitale generation: Den digitale generation Unge under 33 år søger mulighed for at lære søger nye udfordrende oplevelser værdsætter at lave noget meningsfuldt: eksempelvis ved at brugerens viden, interesser og overbevisninger imødekommes vil interagere og samarbejde med andre: enten dem brugeren kommer med, museets ansatte eller andre brugere. Disse vil kunne bidrage med supplerende viden og facilitere bedre forståelse, læring og meningsdannelse vil føle sig tilpas i de omgivelser man befinder sig i: brugeren ved, hvad der forventes vil kunne deltage aktivt: eksempelvis ved at brugeren kan vælge og bidrage med innovative inputs vil have indfriet motivation og forventninger ønsker veldesignede udstillinger og genstande, der fanger opmærksomheden: eksempelvis ved hjælp af interaktive multimedier og visuelle præsentationer frem for tekst ønsker mulighed for at ”lagre” museumsoplevelsen bagefter: eksempelvis ved hjælp af multimedier, hvor brugeren kan bidrage med sin egen oplevelse af besøget gennem kommentarer eller billeder værdsætter for leg og underholdning: eksempelvis gennem spil eller andre brugerinddragende aktiviteter værdsætter at museet har en velkommende og åben profil vil kunne tilpasse og navigere i oplevelsen efter personlige behov søger anerkendelse og tilfredstillelse 25 Prensky fastsætter 1991 som skellet, hvor The Digital Immigrants afløses af The Digital Natives. Tapscott skelner mellem flere generationer og fastsætter Net Generation fra 1977-1997 og den næste Generation Next til 1998 og frem. Jeg har valgt at benytte Tapscotts skel fra 1977, men i stedet for at skelne mellem to unge generationer, benytter jeg den digitale generation som en paraplybetegnelse, hvoraf de sidst ankomne i generationen så kan betegnes som mere ’digital indfødte’ end de først fødte. Den digitale generation på museum 58 Tre af segmenterne fra Kultuministeriets undersøgelser vil aldersmæssigt kunne tilhøre den digitale generation: Jeg vil konkretisere segmentet i løsningsforslagene og derfor ikke kommentere den yderligere her.