Ikke kategoriseret

som læringsmiddel

Meningskompetence er baseret på iagttagelse af iagttagelse. Det vil sige at kunne forholde sig til
information. Eksempelvis ved evnen til at kunne identificere og respektere fællesskabets og
det sociale systems kollektive værdigrundlag, som kollektivet normalt selv er blindt overfor.

Kompetencerådet28 pegede i en rapport fra 1999, der analyserede overgangen fra industrisamfund til

videnssamfund, på lignende kompetencer: Læringskompetence, forandringskompetence, relationskom-
petence og meningskompetence (Kolind, L., 2000, p.42). Disse kompetencer er også i tråd med OECD’s,

og peger overordnet på evnerne til at reflektere og lære af andre, at være innovativ og omstillingsparat
og at kunne holde fast ved sin identitet for at kunne forstå og relatere til andre. Ligesom OECD peger

Lars Qvortrup på, at der i takt med det hyperkomplekse samfunds udvikling er sket en radikal foran-
dring af samfundets læring, idet læring nu kan foregå alle steder og af alle mulige årsager, hvilket jeg

kort vil perspektivere i det følgende (Qvortrup, 2002, p.16).
5.7 EN PERSPEKTIVERING AF DE MUSEUMSDIDAKTISKE LÆRINGSPOTENTIALER VED IKT

Den læringsteoretiske forskning har gennemgået en parallel udvikling med kommunikationsforsknin-
gen; læring i dag mere som et resultat af læringsstimulering og deltagelse (modsat videnstransfer og

transmittativ kommunikation), og læring kan stimuleres andre steder end i klasselokalerne; på arbej-
det, i hjemmet, hvor der er adgang til netværkstjenester, digitale spil, edutainment29 m.v., og i samfun-
dets vidensbaserede og kulturelle institutioner, og derfor er det nødvendigt at overskride grænserne

mellem formel og uformel læringsstimulering (Qvortrup, 2002, p.18, Sfard, A., 1998). Når børn og unge
i deres egne netværk selvstændigt har taget den nye teknologi og de nye medier i brug, er det sket
gennem uformelle læringsprocesser, der har været drevet af motivation og interesse (Jessen, C., 2000,
p.150). Derfor er informationsteknologierne vigtige som læringsmidler, idet de repræsenterer helt nye
måder at bearbejde og tilegne sig viden på, som er i overensstemmelse med de kompetencer, som det
informationsteknologiske samfund stiller (Op.cit. p.151). Kompetencer som at eksperimentere, udvikle

og udveksle viden forstærkes nærmest automatisk, når computeren tages i anvendelse, og i forlængel-
se heraf øges mulighederne for, som Tapscott understreger, at kunne organisere og kontrollere ens

egne læreprocesser (Op.cit. p.153). Prensky fremhæver i bogen Digital Game-Based Learning en række
fordele ved at bruge digitale spil som læringsmiddel. Der skulle især være tre fordele forbundet med
kombinationen af læring og spil: svært tilgængelige eller kedelige emner kan læres gennem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *