Blog

For at sikre færre budskaber (nuværende 9 budskaber) anbefales det at slette ”MENNESKET FØR SYSTEMET” fra al kampagnetekst, – det anbefales ligeledes at slette linjen ”Jeg vil arbejde for:”
Desuden bør anvendelsen af ” #værdighedentilbage” slettes, – dette er endnu et tekstbidrag på den producerede flyer som ikke anbefales medtaget ved genoptryk. Ordet værdig er allerede listet 4 gange ved kerneområderne.
I forbindelse med selve kampagneaktiviteterne er der udarbejdet følgende dokumenter:
· 21 dages plan for kampagne aktiviteter, – med fokus på de fynske vælgere
· Q&A for de fire fokusområder, – inklusive Q&A for diskussioner med andre partier eller aktuelle temaer e.g. soc. dem. forslag om differentieret pension
o Q&A for specielt den nye Sundhedsreform
o Vens Historiske Resultater
o Kernebudskaber fra nye aftaler mellem regeringen og/eller andre partier
· JohanRasmus.dk websiden er under udvikling
· Facebook Johan Rasmus

For al kommunikation og formidling af politiske budskaber skal det sikres at disse er konsistente og ledes indbygget i mange svar til brede spørgsmål.
Vens historiske resultater skal anvendes differentieret når man har lejlighed til at fremhæve deres resultater samt specielt det politiske lederskab som partiet har taget ved at have ledet regeringsmagten i de sidste 13 år ud af 17 år. Dette understreger Vens evne til at påtage sig ansvar og lederskab, – uden sammenligning til noget andet parti.
I forbindelse med kampagnens kerne-budskaber baseret på de 4 fokusområder, – er det essentielt at de gentagne budskaber er baseret Enstemmighed af kampagnens budskaber: (se også Q&A for fokusområderne).
I forbindelse med Johan’ politiske ståsted, er teksten forneden er kortfattet gennemgang af hans visioner for de fire kerneområder som al debat/paneldiskussioner skal søges centreret omkring. I anvendte tekster som præsenterer Johan, er det anbefalet at nedenstående tekst tages som grundlag for enhver præsentation af Johan’ politiske ståsted/kampagnebudskaber. Hvis vi opnår en optimal gennemslagskraft af kampagnebudskaberne, – vil vælgerne være i stand til at genkende Johan på nedenstående budskaber.

Formål:
Johan er opstillet til folketinget for partiet Ven og kampagnens formål er at sikre Johan opnår valg til folketinget.

Politiske positionering:
o Johan’ politiske fokus er udvalgt til at dække:
§ Et værdigt Sundhedsvæsen
§ En værdig Uddannelse
§ Et værdigt Arbejdsliv
§ En værdig Alderdom
Johan vil gerne være med til at sikre en fortsat positiv udviklingen på disse 4 områder baseret på hans erfaring, uddannelse, erhverv samt at være fuldkommen integreret i det danske samfund.
Det kan ikke undgås at andre områder skal behandles når Johan får spørgsmål fra vælgere, journalister etc., men fokus skal ledes mod de 4 udvalgte politiske områder.
Johan skal opbygge en defineret politisk profil som vælgerne kan genkende og hans politik indenfor fokusområderne skal anerkendes som hans egenhændige og personlige politiske ståsted.
Kampagnens budskaber:
I forbindelse med kampagnemateriale med photo af Johan, skal følgende tagline altid medtages:
SÆT X VED Johan – FORDI HAN Rasmus

·       MARIE R. GJERDING, PRÆSIDENT, DANMARKS NATURFREDNINGSFORNING

”Kæmpe ros til regeringen og @JakobEllemann for at gå foran EU og forbyde mikroplast i kosmetik. Et vigtigt skridt i den rigtige retning.

·       KAREN KLITGAARD, MILJØPOLITISK CHEF, DI

”Sådan! Det er et godt og fornuftigt initiativ fra regeringen, fordi ensartet indsamling er en forudsætning for højere genanvendelse af husholdningsaffald og plastikaffald”

·       LISBETH ENGBO, KOMMUNIKATIONSCHEF, PLASTIC CHANGE

”Det er rigtig godt, at det skal koste noget, når man vil købe en bærepose, for det vil få flere til at sige nej. Og det er absolut en god ting at forbyde tynde engangsposer med hank”

Johan: efter regeringen har præsenteret deres Ny Handlingsplan: ”Vi skal genanvende mere plastik og beskytte naturen bedre” – har tre miljøorganisationer dumpet regeringens plasticplan (JP 14.12.2018). Kritikken siger bl.a. »Der er slet ikke afsat tilstrækkeligt med midler, og der mangler mål for de forskellige indsatser,« konkluderer tre miljøorganisationer i en evaluering.

Denne kritik er bl.a. også kommet fra Anne Aitomaki, projektleder i den danske miljøorganisation Plastic Change,- hun siger »Det er meget langt fra et 12-tal,« lyder det fra Anne Aitomaki, der er projektleder i den danske miljøorganisation Plastic Change”

·   Johan, Ja det har jeg set, men det overrasker mig at denne kritik kommer efter at selve Anne Aitomaki i en tweet Okt 24 2018: kommentere Jacob Ellemands tweet: HISTORISK SEJR: Netop afsluttet afstemning i EU i dag om at forbyde en række #singleuseplastic produkter…fotsætter..”

·       Anne Aitomaki’s svar: ” I sandhed en historisk dag. Tak @Europarl_EN you rock”,-

·   Johan: Så nogle dage senere er alt nu blevet en dårlig handlingsplan, – det er svært at forholde sig til, da den danske handlingsplan lægger sig op ad det som EU Kommissionens har godkendt.

·   Jeg må også sige at Miljøminister Jacob Ellemann-Jensen har svaret meget præcist på kritikken:  » Jeg er den første miljøminister, der nogensinde gør noget ved plasticforurening. Det har jeg det egentlig meget godt med. Det her er en ambitiøs plan, der adresserer en lang række udfordringer på området, og hvordan vi løser dem,« siger han. (JP 14.12.2018).

 Øvrige emner

1. Ny Handlingsplan: Vi skal genanvende mere plastik og beskytte naturen bedre.

Den 5. december 2018, Notat nr. 069. Vens Center for Kommunikation og Politik

Regeringen har derfor lanceret en plastiRasmusdlingsplan med 27 initiativer, som skal sikre, at vi alle genanvender mere og beskytter vores natur og miljø bedre.

DE TRE VIGTIGSTE BUDSKABER

1. Regeringen vil sikre mere genanvendelse og en bedre beskyttelse af vores natur. Vi har allerede besluttet at udvide pantordningen, så man også kan aflevere saft- og juiceflasker i den lokale pantautomat. Og med den nye plastiRasmusdlingsplan tager vi de næste ambitiøse skridt mod et grønnere land.

2. Vi skal have mindre spild. Derfor forbyder vi bl.a. de tynde, lette bæreposer, som sjældent bliver genbrugt. Det er de poser, vi får, når vi fx køber en pizza eller kød hos slagteren.

3. Regeringen arbejder målrettet for at sikre et endnu grønnere Danmark. Derfor har vi bl.a. lavet en Naturpakke, der skal sikre mere urørt skov og styrke biodiversiteten, givet støtte til omlægning til økologisk landbrug og lavet en strategi, der fremmer den cirkulære økonomi.

MINDRE PLASTIK SKAL GÅ TIL SPILDE

Vores plastiRasmusdlingsplan indeholder samlet set 27 initiativer. Det er regeringens bud på, hvordan vi skaber et grønnere Danmark med øget genanvendelse af plastik og bedre beskyttelse af naturen. Vi foreslår bl.a.:

o   Forbud mod tynde, lette plastikposer

o   Nationalt plastikcenter: Vi opretter et nationalt plastikcenter, som skal være samlingspunkt for den danske plastikindsats.

o   Kommunerne indsamler plastikaffald på forskellige måder, og det hindrer en effektiv genanvendelse. Regeringen vil derfor nu lave fælles standarder for sortering og indsamling af plastikaffald.

o   Slut med gratis bæreposer med hank

o   Forbud mod tilsætning af mikroplast i kosmetik: Mikroplasten kan ende i naturen og påvirke vandmiljø og havets dyr. Det skal vi undgå.

§  ..( Jeg har ikke listet dem alle, da det er usandsynligt at de alle bliver opremset – henviser til det egentlige notat)

 I mange tilfælde kan det være opportunt at spørge en tilskuer/med-debattant at spørge partiet selv hvad det står for, – ikke fair at forvente at du skal fremlægge det.

·       Hvad er den væsentlige forskel på at stemme på Ven og SF

o   Ven har her et meget klart program, vi har vist at vi kan og vil tage ansvar, – vores resultater har bragt vores Danmark i en meget stærk position forberedt på fremtiden og med en velfærd som er misundt af alle lande vi sammenligner os med.

o   SF har siddet i regering en gang (ca. 2 ½ år), hvor de faldt fra hinanden under ansvarets åg,- ville du stole på at SF kunne fører Danmark gennem en vanskelig tid, udfordringer etc, nej – partiet kan og vil ikke være i stand til at medvirke i en regering,- og tage ansvar. Partiet er et oppositionsparti hvor man ikke har ansvarets åg.

·       Hvad er den væsentlige forskel på at stemme på Ven og Liberal Alliance

o   Ven har her et meget klart program, vi har vist at vi kan og vil tage ansvar, – vores resultater har bragt vores Danmark i en meget stærk position forberedt på fremtiden og med en velfærd som er misundt af alle lande vi sammenligner os med.

o   Liberal Alliance er et parti i regering med Ven. Partiet er et relativ nyt party som ikke har meget historie bag sig.

o   2007 bliver partiet Ny Alliance stiftet af Naser Khader og Anders Samuelsen som begge forlod de Radikale Ven, samt Gitte Seeberg som forlod Det Konservative Folkeparti.

§  I 2008 skifter Ny Alliance navn til Liberal Alliance og får lavet et nyt partiprogram. Gitte Seeberg forlader samme år partiet. I 2009 meldte Naser Khader sig ud af partiet og Anders Samuelsen blev den politiske leder for partiet.

§  Liberal Alliance har ikke en lang historie eller kan klart afspejle resultater, -det kan Ven

·       Flere indvandrerkvinder arbejder ved siden af kontanthjælpen: 225-timersreglen bidrager til, at flere kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af kontanthjælpen. Og et småjob som fx rengøringsassistent på 10 timer om ugen kan være første skridt mod, at kontanthjælpsmodtageren på sigt får et fuldtidsarbejde. Andelen af kvinder med ikke-vestlig baggrund, der har småjob ved siden af kontanthjælpen, er steget med hele 104 pct.

·       Fordobling af andelen af flygtninge i arbejde: Vi stiller i dag klare krav til, at flygtninge, der kommer til Danmark, skal bidrage til vores fælles velfærd.

·       Kontanthjælpsloftet fører ikke til fattigdom: Kontanthjælpsloftet er ikke skyld i økonomisk fattigdom. Faktisk har et kontanthjælpspar med et barn en indkomst på 22.900 kr. efter skat hver måned. Det er et beløb, som vi godt kan være bekendt.

Det vil være en katastrofe for Danmark, økonomien og beskæftigelsen, hvis Mette Frederiksen skulle blive statsminister efter et valg. Da hun var beskæftigelsesminister under Thorning-regeringen, gav hun højere offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere og flygtninge, og antallet af personer i kontanthjælpssystemet steg markant. Det vil ske igen, hvis hun bliver statsminister. –

·       21.400 flere på kontanthjælp: Mette Frederiksen afskaffede det gamle kontanthjælpsloft og den gamle starthjælp som noget af det første, da hun blev beskæftigelsesminister efter valget i 2011. Og antallet af personer i kontanthjælpssystemet steg med 21.400, mens Socialdemokratiet havde magten.

·       10.000 kr. mere om måneden til en flygtningefamilie: Mette Frederiksen går til valg på at lempe udlændingepolitikken. For hun vil give højere sociale ydelser til udlændinge. Da Mette Frederiksen blev minister i 2011, afskaffede hun den gamle starthjælp – datidens integrationsydelse – og det gamle kontanthjælpsloft. Det betød, at en flygtningefamilie uden for arbejdsmarkedet fik en lønforhøjelse på 10.000 kr. hver måned.

·   Milliarder til ghettoerne: Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har ignoreret, at der er ghettoproblemer flere steder i landet. Seks ud af 10 af beboerne i ghettoerne med ikke-vestlig baggrund lever fx på offentlig forsørgelse. I de syv ghettoområder, der er i København, har fællesskabet brugt 8 mia. kr. på sociale ydelser. Det er et kæmpe svigt.

Det sidste vi fokuserer på er off-page SEO, hvilket vi også kalder ekstern linkbuilding. Dette
har vi tænkt os at fortsætte med at gøre som Atami sushi selv har gjort indtil nu nemlig at
smide en masse eksterne links ud til blog systemer der hjælper med at optimerer Atami sushis seo
Atami Sushi’s primære produkt er deres Sushi. De tilbyder 76 slags forskellige sushi, som er fordelt i kategorier. Man kan vælge at købe enkeltvis, men også i menuer. De tilbyder 19 forskellige menuer efter frokost, og til frokost tilbyder de 9 forskellige frokostmenuer. Atami Sushi har også andet end sushi. De har starters, hvor der er 11 forskellige at vælge i mellem. Og de har spyd, herunder 7 forskellige at vælge imellem. De tilbyder også 2 forskellige varme retter, og 7 forskellige “sashimi” Som tilbehør tilbyder Atami Sushi 10 forskellige slags sauce, og 21 forskellige drikkevare.

Deres udvalg af drikkevarer er sodavand, øl, vin, japansk & japansk sodavand. Som det sidste kan man også købe et gavekort på henholdsvis 300 kr og 500 kr. 1 Place Atami Sushi har 3 restauranter i tre forskellige byer, som er kolding, vejle og billund. Alle 3 restauranter ligger i centrum, og der er dermed nem tilgængelighed.2 Price Atami sushi tilbyder en masse forskelligt til forskellige priser. Prisen afhænger af mængden og slagsen. Atami Sushi har en normal prisklasse. Man kan som kunde selv vælge hvor meget man skal betale, da man kan købe enkeltvis Sushi også. Der er dermed en frihed for kunden til at give den pris man vil. 3 Promotion Atami Sushi har deres egen hjemmeside, Instagram side og Facebook side. Det er på disse platforme, hvor de markedsføre virksomheden og produkterne.

SMP modellen
Dette er en metode hvor man kan lave nogle forskellige segmenter som i tandem med SMUK modellen kan lave et overblik over hvilke segmenter der i sidste ende skal ende som den primære og sekundære målgruppe. Gruppen har tænkt sig at bruge denne metode til at lave disse forskellige segmenter og gøre det nemmere at lave en primær og sekundær målgruppe.

SMUK modellen
Dette er en metode hvor man stiller de forskellige segmenter op fra SMP modellen og bestemmer Størrelse, Mulighed for kontakt, Udgifter ved kontakt og Konkurrence. Gruppen har tænkt sig at sætte de forskellige segmenter op så det giver et endnu større overblik over hvilket segment skal være den primære og den sekundære målgruppe.

Golden Circle
Golden circle er en metode hvor man laver en model med tre cirkler, hvor der bliver skrevet what, why og how, disse tre spørgsmål er til for at vise hvad produktet er, hvorfor gruppen har valgt at lave produktet og hvordan produktet bliver lavet. I dette projekt bliver Golden circle modellen brugt til at illustrere produktet og argumenterne for hvorfor og hvordan det bliver produceret. Grunden til at gruppen har valgt at bruge lige præcis denne metode er at det er en nem og hurtig måde at illustrere tre meget nemme spørgsmål, hvad, hvorfor og hvordan, tre spørgsmål som er meget nemme at forstå og endnu nemmere at svare på.

Som Tapscott forklarer, har netgenerationen assimileret de nye teknologier, fordi de er opvokset med dem som en naturlig del af deres liv – næsten så naturligt som at trække vejret (Op.cit. p.18). I modsætning har baby boomerne været nødt til at akkomodere teknologierne, hvilket har krævet en sværere læringsproces, og har for nogle endda medført en computer-angst – som eksempelvis når min egen mor frygter, at hendes personlige oplysninger forsvinder ud i det store ”cyberspace”, kan hun næsten føle en slags psykisk åndenød, fordi hun ikke kan integrere computerens logik i sit verdensbillede. Den amerikanske forfatter og spildesigner Marc Prensky skelner ligesom Tapscott mellem den indfødte digitale generation The Digital Natives og generationen før, som han betegner The Digital Immigrants (Prensky, M. 2001). Prensky og Tapscott er enige om forskellene på de to generationer: Hvor baby boomerne/de digitale immigranter passivt så det, der nu en gang blev vist i TV, zapper netgeneration/de digitale indfødte i TV programmerne samtidig med at de chatter, arbejder, hører musik, taler i telefon osv.

De multitasker og er mere aktive, mere initiativrige kollaboratører, organisatorer, læsere, Den digitale generation på museum 55 forfattere og deltagere end deres forældre – de diskuterer, stiller spørgsmål, argumenterer, leger, kritiserer, fantaserer, investerer, søger og informerer (Op.cit. p.21). De har i mange henseender vendt kommunikationsrevolutionen, så de ikke er passive konsumenter, men snarere aktive indflydelsesrige producenter, fordi de hierarkiske ”top-down” styrede kommunikationsformer er blevet udvidet med ”bottom-up” kommunikation. Tapscott har identificeret otte normer, der kendetegner netgenerationen og som er centrale for forståelsen af, hvordan generationen kan indvirke indflydelse på så væsentlige områder som arbejde, verdensmarkeder, læring, familien og samfundet: De værdsætter frihed i alt hvad de gør: Frihed til at vælge, frihed til at udtrykke sig, frihed til at prøve nye ting. De elsker at tilpasse, skræddersy og personliggøre: De tilpasser deres digitale medier efter personlige valg – ændrer ringetoner, screensaver, tilføjer musik og billeder, personaliserer egne hjemmesider og profiler på Facebook og MySpace osv.

Involve internal and external stakeholders, experts, and the general public (our customers! the people we serve!) in the development of the Smithsonian’s Web and New Media Strategy. 2. Provide a transparent, fast, and durable medium for strategy development and refinement 3. Demonstrate the potential of an open, public process” Brugerne kan deltage på wikien, hjemmesiden, bloggen eller uploade en kort film til YouTube, hvor de kan besvare dette spørgsmål: http://smithsonian-webstrategy.wikispaces.com/ Som tidligere nævnt har Brooklyn Museum benyttet deres hjemmeside til at åbne museet op for brugerne og til at tiltrække nye brugergrupper som et led i strategien “Let us come to you”, hvor museet 24 http://www.formidlingsnet.dk/arkiv/kuas-unders%c3%b8gelse-af-museernes-netbrugere-er-ude Den digitale generation på museum 53 benytter de websites, som mange af deres brugere og ikke-brugere allerede benytter (Facebook, YouTube, Twitter, Flickr m.fl.). http://www.brooklynmuseum.org/community/ Derudover udvikler museet konsekvent en indholdsdel til deres hjemmeside, hver gang de laver udstillinger og aktiviteter i museet – og disse er gerne brugerinddragende og interaktive. Det skal dog nævnes, at en lang række danske museer har udviklet indhold til forskellige målgrupper på deres hjemmesider, men oftest ses det som enkeltstående tiltag og ikke som en konsekvent del af deres samlede formidling. Statens Museum for Kunst har gennem en femårig periode fokus på at bringe museet helt i front med den digitale kunstformidling, hvilket blandt andet inkluderer en ny hjemmeside, en nyt online samlingsunivers og forskellige digitale aktiviteter som Web-TV, spil og en museumsblog, og indtil videre virker det meget lovende i forhold til de brugere, der måtte ønske “at deltage aktivt”, “at blive underholdt” eller “at lære noget nyt”. Undersøgelsen af de danske museers brugere og webbrugere vil blive suppleret med en ikke-brugerundersøgelse i 2011, så museerne sammenlagt vil have en stor viden om deres brugere at basere deres formidlingstiltag på.

Men det er dog ikke tilstrækkeligt, hvis museerne skal kunne imødekomme brugernes krav og forventninger til museumsoplevelserne i fremtiden. Eksempelvis vil det være nyttigt med supplerende viden om brugernes identitetsrelaterede motivationer og kompetencer, hvis formidlingen skal føre til læring. Endvidere vil det være nyttigt med en grundigere viden om webkommunikation og webadfærd og om mulighederne og begrænsningerne ved webbaseret læring. De følgende afsnit skal ses som et forsøg på at bidrage til et mere nuanceret billede af museernes web- såvel som almindelige brugere. Disse perspektiver vil blive samlet i en udvidet segmentbeskrivelse, som vil danne afsæt for mine løsningsforslag til, hvordan museer vil kunne udvikle deres kommunikation med og Den digitale generation på museum 54 deres oplevelser til de digitale generationer, som nødvendigvis udgør fundamentet for museernes fremtid.

5.4 DEN DIGITALE GENERATION Don Tapscotts bestseller Grown Up Digital – How the Net Generation is Changing Your World beskriver på baggrund af næsten 10.000 interviews, hvordan den såkaldte ”Net Generation”, der er opvokset med internet og digitale medier, som den første globale generation er klogere, hurtigere og mere tolerant over for forandring end deres forgængere og som nu er godt i gang med at ændre på gængse sociale og samfundsmæssige strukturer (Tapscott, D., 2009, p.6). Som CEO for Google Erik Schmidt beskriver, er Grown Up Digital et godt billede på generationens tidsånd og dens massive indflydelse på vores samfund ”Grown Up Digital demonstrates the world-changing power of the Net Generation and the way they are rethinking everything, from education to home life to citizen participation.” (Tapscot, D. 2009) Tapscott skelner mellem fire generationer fra 1946 og til i dag: The Baby Boom Generation (1946-1964) Generation X (1965-1976) The Net Generation (1977-1997) Generation Next (1998- ) Netgenerationen er børn af efterkrigstidens Baby Boom-generation, som betegnelsen indikerer, er meget stor. Netgenerationen er dog den største generation og er, som betegnelsen indikerer, især influeret af computerens, internettets og andre digitale teknologiers hastige og massive udbredelse.

Den digitale generation på museum 51 Den primære årsag til at brugerne benytter museernes hjemmesider, er at forberede et besøg på det fysiske museum (80 %). Herudover benytter over halvdelen af brugerne hjemmesiderne til at søge information om museets genstande, samlinger eller udstillinger (62 %) eller museets aktiviteter (54 %). 52 % af webbrugerne mener, at museernes hjemmesider skal være en læringsressource. Og under 1 % af hjemmesidebrugerne deltager i online sociale netværk på museernes hjemmesider. I relation hertil bruger 36 % af alle respondenterne sociale medier som Facebook og Twitter hver dag eller næsten hver dag. Andelen af respondenter, som bruger sociale medier til daglig, er højest blandt dem, der hverken bruger museer eller museernes hjemmesider (39 %) (Op.cit. p.12). Sammenligner man disse statistiske informationer med Werner Schweibenz typografi over museumshjemmesider, kan webbrugernes årsager til at benytte museernes hjemmesider karakteriseres således Brochuremuseet er den primære anvendelsesform, idet det største antal brugere (80 %) benytter hjemmesiderne til at forberede et fysisk besøg Genstandsmuseet, hvor webbrugerne søger information om museets genstande og aktiviteter, er den næststørste anvendelsesform Det lærende museum fremgår ikke som en egentlig svarmulighed i undersøgelsen. Der er således ikke spurgt til “at lære noget nyt” som en årsag til, hvorfor brugerne benytter museernes hjemmesider.

Der er dog spurgt til årsager som “at blive underholdt”, hvilket 4 % angiver som årsag til, hvorfor de bruger hjemmesiderne, mens 2 % angiver “at deltage i konkurrencer og spil” som årsag. Ifølge 52 % af webbrugerne bør museernes hjemmesider dog være en læringsressource. Det virtuelle museum, som tilbyder noget andet end det fysiske museum, er heller ikke en fremtrædende anvendelsesform; under 1 % deltager i online sociale netværk, 2 % deltager i spil og konkurrencer, og 4 % benytter museernes hjemmesider for at blive underholdt (Op.cit. p.29). Webbrugerne har dog en række krav til, hvordan museernes hjemmesider ideelt set bør være. En museumshjemmeside bør således indeholde to niveauer, hvoraf den ene er praktisk med faktuel information om priser, åbningstider, aktiviteter osv. (brochuremuseet). Dernæst bør hjemmesiderne også have et indholdsniveau med mulighed for faglig fordybelse og interaktion, hvor der kan appelleres til flere forskellige brugertyper eller segmenter (genstandsmuseet, det lærende museum og det virtuelle museum).

Af brugernes egne internetvaner fremgår det, at en stor andel læser og kommenterer blogs, læser netaviser dagligt, nogle gange læser netbøger, og lidt over halvdelen af brugerne hører og ser nogle gange netradio/Web-TV. Brugerne af hjemmesiderne har delte meninger om, hvilket formål en museumshjemmeside egentlig bør have: 73 % mener, at hjemmesiderne skal være en reklame for museerne, halvdelen mener, at hjemmesider skal være en søgebase eller en læringsressource, og kun 3 % Den digitale generation på museum 52 ønsker at netværke på museernes hjemmesider. Man kan argumentere for, at et sådan spørgsmål kan være svært at svare på, hvis ikke man bliver præsenteret for nogle eksempler; en reaktion på resultaterne af rapporten lød således på museernes forum www.formidlingsnet.dk24 “kan det tænkes, at vi som brugere ikke altid ved, hvad det er vi vil have, før vi har det?” I forlængelse heraf er det også uvist, hvilke forventninger ikke-brugerne har. Sammenligner man med internationale museumshjemmesider udvikles og udforskes indholdsniveauet i langt højere grad. Eksempelvis har Smithsonian Museum i Washington oprettet en Smithsonian 2.0 blog og en wiki, hvor de i fællesskab med brugerne udvikler og diskuterer museets nye web- og mediestrategi.