hvid farve. Men maling er mange ting, ud over farven. De forskellige ’gamle’ klassiske malingstyper kan bevare udvendigt træ, rent teknisk, bl.a. ved at være et offerlag, de kan være slidstærke eller svage, de kan være kan være blanke eller matte og så kan de gennem pigmenternes eksponering helt ude i overfladen af malingen, reflektere lyset på en meget smuk og udtryksfuld måde.

Der hersker i dag ret stor forvirring med hensyn til navne, produkter, tekniske forhold m.v., hvor begreber som imprægnering, imprægneringsgrunder, imprægneringsolie, grundingsolie, træbeskyttelse, maling, vandbaseret og terpentinbaseret maling, alkydmaling, vandig alkyd, plastalkyd m.v. bruges i flæng. I dette informationsblad søges de enkelte produkters egenskaber defineret og beskrevet. Da der uafladeligt introduceres nye produkter, navne og indholdsstoffer m.v. er det ekstra svært at bevare overblikket, samt holde sig ajour. Et indledende råd skal derfor være, hovedsagelig at holde sig til de gamle og gennemprøvede og ”navnefaste” produkter.