orfatterne sig først og fremmest

Udtrykket Wisdom of Crowds er næsten blevet synonym med Web 2.0, fordi websites og services ofte tager afsæt i brugernes kollektive input og adfærd – eksempelvis som Googles page-ranking, der rent uafhængigt og kvantitativt ranker de sites, der oftest linkes til som de mest relevante og informative. Et andet eksempel på det er begrebet viral markedsføring, der i høj grad gør brug af Web 2.0 services; det bygger på samme fænomen, nemlig det, at brugere anbefaler hinanden noget via ’mund-til-mund-kommunikation’ gennem eksempelvis blogs, websites og sociale medier. 7 http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html 8 http://docs.google.com Den digitale generation på museum 16 Distinktionen mellem Web 1.0 og 2.0 kan forklares ved, hvordan man opfatter og anvender data eller informationsindhold på; betegnelsen web 1.0 bruges retrospektivt om det, der kom før Web 2.0 og er kendetegnet ved, at der var fokus på hjemmesider og præsentation og distribution af indhold, mens det på Web 2.0 mere drejer sig om, hvordan dette indhold er struktureret og organiseret og i forlængelse heraf, hvordan brugerne selv, uden at være eksperter, kan være med til at forme og benytte indholdet i forhold til personlige behov (Dohn & Johnsen, 2009, p.19).9 Som Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen argumenterer for i bogen E-læring på Web 2.0, er der ikke så meget tale om nye teknologiske produkter, men snarere om nye og mere brugerorienterede måder at anvende allerede kendte teknologier på.

Set fra en kommunikations- og læringsteoretisk vinkel drejer Web 2.0 ifølge forfatterne sig først og fremmest om nye former for praksis, som er kendetegnet ved at være baseret på brugerdeltagelse, peer-evaluering og kollaborativ meningsproduktion samt ændrede holdninger til viden; at ’massernes’ viden kan være lige så troværdig som eksperternes og at deling af viden og distribueret ejerskab er blevet almindeligt og acceptabelt (Ibid.). Dette betyder også, at der i de nye praksisformer ligger en implicit ændret forståelse af, hvad kommunikation, viden og læring er. Kommunikation ses mindre som overførsel af information fra en afsender til en modtager og mere som en gensidig skabelse af mening gennem interaktion. Viden ses tilsvarende mindre som en tilstand hos det enkelte individ og mere som anvendelse af information i nye sammenhænge eller som distribueret mellem forskellige individer – for eksempel som netværk af individer der bidrager til Wikipedia. Læring bliver derfor mere et spørgsmål om, at kunne være fleksibel og omstillingsparat gennem deltagelse frem for evnen til at tilegne sig viden og færdigheder (Ibid.). På baggrund af O’Reilly og Dohn og Johnsens karakteristik af Web 2.0 kan man i en noget forenklet form opstille følgende egenskaber, der adskiller Web 2.0 fra Web 1.0: Web 1.0 Web 2.0 Brugernes rolle Passive konsumenter Aktive medproducenter Kommunikationsform Envejs-kommunikation ”oppefra og ned” Flervejs-kommunikation ”nedefra og op” Indhold er Statisk Dynamisk 9 Efter 2007 er man begyndt at tale om webbets næste evolutionære fase, hvilket bliver betegnet som “Web 3.0” eller som et semantisk net, som ikke blot kan læse data, men også forstå data (Kidd, T.T. & Chen, I.L., 2009, p.13). Web 3.0-betegnelsen peger på, hvilken retning webbet i den nære fremtid vil pege, men da diskussionerne ikke rigtig kan nå til enighed og da Web 3.0 centrerer om mere teknologiske aspekter og videreudviklinger af Web 2.0, vil jeg ikke forholde mig yderligere til betegnelsen her. Den digitale generation på museum 17 Ejerskab over indhold Styret af administratorrettigheder Distribueret ejerskab og forfatterskab Interaktionen er Transmittativ og konsultativ – brugeren klikker og vælger Konverserende og registrerende interaktion10 Endvidere kan man opremse en række Web 2.0-websites, som er nogle af de mest benyttede: YouTube – et ”verdensomspændende videofællesskab”, hvor enhver kan dele deres videoklip. Vimeo – også til deling af videoklip men med større fokus på kvalitet og kreativitet. Facebook – er et populært socialt netværkssystem, hvor man kan holde kontakt med bekendte eller komme i kontakt med politikere, virksomheder, organisationer og institutioner som eksempelvis museer.

Facebook har for nylig tilføjet Facebook Places i USA, så man kan registrere sin geografiske placering. MySpace – er ligeledes et socialt netværkssystem, hvor man kan oprette en profil eller søge på andres profiler. Bruges eksempelvis som et community for musikere, der uploader videoer, billeder og aktuelle informationer eller skriver blogindlæg. Flickr – er et online fotoalbum, som anvendes til at dele egne fotografier og videoer og se andres – man kan vælge kun at dele med private venner og bekendte eller lægge dem ud til offentlig afbenyttelse, hvor andre kan kommentere billederne eller dele dem med andre. Delicious – bruges til at samle og organisere links til andre websites, som man yderlige kan vælge at gøre tilgængelig for andre. LinkedIn – er et socialt netværk, hvor det man deler på LinkedIn, er arbejds- og karriere relateret. Wikipedia – er en webbaseret encyklopædi, hvor alle kan skrive indlæg og redigere i andres. Twitter – er et eksempel på ”mikroblogging”, hvor man via sin computer eller mobiltelefon kan skrive korte tekstbeskeder og følge andre personer og virksomheders tweets – eksempelvis kan man ikke alene følge sine venners, men også kommentarer fra det Det Hvide Hus, yndlings skuespillere, eller fra 10 Interaktionsbegreberne uddybes i kapitel 5.2.1 Den digitale generation på museum 18 direkte tv-udsendelser eller debatter i Folketinget, hvor TV-værter eller politikere tweeter live fra begivenhederne. Foursquare – er et lokationsbaseret socialt netværk, hvor man via sin mobile enhed med GPSforbindelse eller fra sin computer kan logge ind og registrere sin fysiske placering. Man kan endvidere dele denne information direkte til eksempelvis Twitter og Facebook. Listen kunne fortsætte, idet der hele tiden bliver udviklet nye tjenester. Fælles for disse websites er, at de alle kan karakteriseres som sociale medier.