· Flere indvandrerkvinder arbejder ved siden af kontanthjælpen: 225-timersreglen bidrager til, at flere kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af kontanthjælpen. Og et småjob som fx rengøringsassistent på 10 timer om ugen kan være første skridt mod, at kontanthjælpsmodtageren på sigt får et fuldtidsarbejde. Andelen af kvinder med ikke-vestlig baggrund, der har småjob ved siden af kontanthjælpen, er steget med hele 104 pct.
· Fordobling af andelen af flygtninge i arbejde: Vi stiller i dag klare krav til, at flygtninge, der kommer til Danmark, skal bidrage til vores fælles velfærd.
· Kontanthjælpsloftet fører ikke til fattigdom: Kontanthjælpsloftet er ikke skyld i økonomisk fattigdom. Faktisk har et kontanthjælpspar med et barn en indkomst på 22.900 kr. efter skat hver måned. Det er et beløb, som vi godt kan være bekendt.
Det vil være en katastrofe for Danmark, økonomien og beskæftigelsen, hvis Mette Frederiksen skulle blive statsminister efter et valg. Da hun var beskæftigelsesminister under Thorning-regeringen, gav hun højere offentlige ydelser til kontanthjælpsmodtagere og flygtninge, og antallet af personer i kontanthjælpssystemet steg markant. Det vil ske igen, hvis hun bliver statsminister. –
· 21.400 flere på kontanthjælp: Mette Frederiksen afskaffede det gamle kontanthjælpsloft og den gamle starthjælp som noget af det første, da hun blev beskæftigelsesminister efter valget i 2011. Og antallet af personer i kontanthjælpssystemet steg med 21.400, mens Socialdemokratiet havde magten.
· 10.000 kr. mere om måneden til en flygtningefamilie: Mette Frederiksen går til valg på at lempe udlændingepolitikken. For hun vil give højere sociale ydelser til udlændinge. Da Mette Frederiksen blev minister i 2011, afskaffede hun den gamle starthjælp – datidens integrationsydelse – og det gamle kontanthjælpsloft. Det betød, at en flygtningefamilie uden for arbejdsmarkedet fik en lønforhøjelse på 10.000 kr. hver måned.
· Milliarder til ghettoerne: Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har ignoreret, at der er ghettoproblemer flere steder i landet. Seks ud af 10 af beboerne i ghettoerne med ikke-vestlig baggrund lever fx på offentlig forsørgelse. I de syv ghettoområder, der er i København, har fællesskabet brugt 8 mia. kr. på sociale ydelser. Det er et kæmpe svigt.