ring af museernes fem ansvarsopgaver, så det nu ikke er bevaring og registrering af samlingen, der
står højest på dagsordenen, men formidlingen af samlingen. Med dette fokus på formidling følger også
et fokus på formidlingsformer, og med udbredelsen af internettet og den hastigt voksende informati-
onsteknologiske udvikling er mulighederne mange. For nogle museer anses informationsteknologien
netop som en kærkommen løsning på de udfordringer, de står over for, mens den for andre synes
uoverskuelig og risikabel, fordi informationsteknologien også er med til at rokke ved selve museernes
autoritet og identitet. I dag er det ikke længere tilstrækkeligt for museumsinstitutionerne at udføre de
forpligtelser, der vedrører deres daglige virke inden for murerne, museerne må yderligere forholde sig
til en større vifte af samfundsmæssige og politiske tendenser – det være sig stigende og forskelligarte-
de forventninger fra publikum, en skærpet konkurrencesituation fra andre kultur- og oplevelses-
centre, eller krav fra politisk hold om øget synlighed, tilgængelighed og skærpet profilering lokalt såvel
som internationalt (Bysted-Sandberg, M. & Kjeldsen, A. K., 2008, p.8). Eilean Hooper-Greenhill opfor-
drer museerne til at udnytte og tage kontrol over de nye udfordringer, som informationssamfundet
fører med sig frem for blot at lade stå til. Museerne står med en oplagt mulighed for at genskabe deres
identitet ved at ændre på de kuratoriske metoder og på de traditionelle museums- og brugerroller
(Hopper-Greenhill, 2004, p.570). Udviklingen mod nye værdier og strategier kan ifølge Hooper-
Greenhill spores inden for fire områder:
Nye professionelle arbejdsområder:
Den museumsfaglige enerådige autoritet forsvinder til fordel for et kuratorisk samarbejde mel-
lem inspektører, formidlings- og kommunikationsmedarbejdere og undervisere, så formidlin-
gen ikke kun tager udgangspunkt i samlingerne, men i viden om publikum og deres forskellige
baggrunde.
Differentierede brugere:
Begreber som publikum og ”den generelle offentlighed” er ikke længere beskrivende for de
forskellige individer, der besøger museerne. I stedet opstår begreber som ”besøgende” og
”brugere”, som er bedre egnede til at beskrive, at besøgende besidder forskellige og individuel-
le karakteristika, erfaringer og interesser. Kvantitative og demografiske brugerundersøgelser
kan udvide forståelsen af de forskellige typer af brugere og deres differentierede behov og in-
teresser.
Nye stemmer:
Som en konsekvens af anerkendelsen af differentierede brugere forsvinder den autoritative
stemme til fordel for flere perspektiver. Udstillinger evalueres og tilrettelægges i forhold til de
forskellige typer af brugeres læringsstile og interesser.