der benytter både museum

dels på kvalitative fokusgruppe-interviews med 33 udvalgte respondenter fra den kvantitative under-
søgelse. På baggrund af den kvantitative undersøgelse bliver der opridset fire brugertyper:

 Museums- og webbrugere: borgere, der benytter både museum og web (31 %). Brugerne til-
hører primært de moderne fællesskabsorienterede og de fællesskabsorienterede.

 Museumsbrugere: borgere, der har benyttet museer mindst én gang om året, men som ikke
har brugt en museumshjemmeside inden for det sidste år (39 %). Brugerne er de tidligere
nævnte fire segmenter, der er overrepræsenterede i museerne.
 Webbrugere: borgere, der bruger museer mindre end én gang om året, men som har benyttet

en museumshjemmeside inden for det sidste år (3 %). Webbrugerne tilhører primært segmen-
terne centergruppen, de moderne fællesskabsorienterede, de traditionelle fællesskabsoriente-
rede

 Ikke-brugere: borgere, der hverken har benyttet museer eller museumshjemmesider inden for
det sidste år (27 %) (Kulturarvsstyrelsen, 2010, p.8).
Webbrugerne udgør 3 % af deltagerne i undersøgelsen, og da dette antal er for lille til, at brugertypen
kan undersøges særskilt, har man valgt at udelade denne gruppe fra den resterende del af rapporten.

Dog pointeres det, at det ifølge international forskning er en interessant brugertype, fordi den er vok-
sende, og fordi den rummer de borgere, der kun tilegner sig viden gennem digitale medier. Netop der-
for bør museerne også tage højde for gruppen i deres digitale kommunikation og formidling. Ifølge

Danmarks Statistiks tal for danskernes it-vaner fremgår det tydeligt, at danskerne er klar til at bruge
de digitale mediers muligheder fuldt ud (Kulturarvsstyrelsen, 2010, p.8). Webbrugerundersøgelsen
skal ses i sammenhæng med den nationale brugerundersøgelse af museernes fysiske brugere og begge

undersøgelser anvender Gallups segmenteringsværktøj ”GallupKompas”. Sammenligner man webbru-
gerne med brugerundersøgelsen fra de fysiske museer, afviger de demografiske fakta ikke meget; også

her udgøres webbrugerne hovedsaligt af kvinder (54 %) og relativt få er unge mellem 15-29 år (17 %).

I forhold til segmentfordelingen er der altså også blandt webbrugerne markant flere moderne fælles-
skabsorienterede og fællesskabsorienterede borgere og færre af de traditionelle og de traditionelle indi-
vidorienterede. Ikke-brugerne er primært mellem 30-49 år (43 %) eller unge mellem 15-29 år (24 %)

og ældre mellem 50-64 år (22 %) (Kulturarvsstyrelsen, 2010, p.20). Ikke-brugerne og museumsbru-
gerne (der ikke bruger hjemmesiderne) udgør sammen 66 %, hvilket betyder, at kun en tredjedel af

respondenterne bruger museernes hjemmesider. Af disse er det segmenterne de moderne fællesskabs-
orienterede og centergruppen, der hyppigst bruger museernes hjemmesider.