Forfatter: abdullah

Så man kan starte med at spørge, hvad interesserer ikke-brugerne? Af undersø-
gelsen fremgår det, at bl.a. TV og film samt sport er topscorer, og det må man jo
nok erkende, at der ikke er så forfærdelig meget af på de danske museer lige nu!
Så en måde at ”lokke” ikke-brugerne ind på museerne kan være at appellere til
disse temaer og andre på listen i undersøgelsen – og med kant, kreativitet, per-
spektiver og fantasi, der bringer det bedste frem i museet, temaet og den bruger,
som endnu ikke opfatter sig som museumsgæst – endnu!

61

Et glimrende eksempel så man på Viborg Museum, der for få år siden lavede ud-
stillingen om Olsen-banden, der bragte helt nye brugergrupper ind på et ellers
forholdsvis traditionelt museum. En lignende succes oplever vi på Naturhisto-
risk Museum i Aarhus gennem udstillingen ”Frihedens Værksted” om Troels

Kløvedals eventyrlige sejlerliv og møde med verdens kulturer. Mange kender

Troels Kløvedal fra bøger (som er ikke-brugernes tredjestørste interesse), fore-
drag og utallige Tv-programmer. Troels Kløvedal har som en særlig kulturper-
sonlighed igennem årtier haft overraskende stor betydning for mange borgere
overalt i landet. Det er de tilbagemeldinger vi uhjulpet får indblik i via udstillin-
gens logbog, som rigtigt mange mennesker skriver i. Temaet er nærværende og
har betydning for gæsterne, ligesom de relaterer sig til personen, fortællingerne
og værdierne i udstillingen – enten fordi de selv er sejlere eller blot kan se sig
selv i de syv hovedtemaer som udstillingen omhandler: Kærlighed, Frihed, Fæl-
lesskab, Livet, Havet, Eventyret og den livslange nysgerrighed. Hvor Naturhi-
storisk Museums sædvanlige publikum er en kvinde mellem 30 og 50 år med to
børn ved hånden, oplever vi nu et forfriskende supplement af ægtepar, grupper
af private og ikke mindst en stor del erhvervsgrupper. Museets besøgstal er med
den nye udstilling mere end fordoblet.
Relevans er derfor af den allerstørste betydning for at gøre folk nysgerrige og for
at få ikke-brugere til at besøge museerne.

HVORDAN FÅR VI IKKE-BRUGERNE

IND GENNEM DØREN?
AF HENRIK SELL, VICEDIREKTØR OG FORMIDLINGSCHEF,
NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS
Relevans er af allerstørste betydning for at gøre folk
nysgerrige og for at få ikke-brugere til at besøge
museerne.
Relevans og ikke-brugernes interesser
Ikke-brugerundersøgelsen sætter fokus på, at ikke-brugerne synes, at museerne
er mindre relevante for dem; at museerne ikke henvender sig til dem og ikke
beskæftiger sig med det, som interesserer dem. Det er efter min mening den
allerstørste barriere for at få ikke-brugere ind gennem hoveddøren.
Nu skal man jo være forsigtig med at anse museumsfolk som repræsentative for
befolkningens holdninger og erfaringer – som fagfolk, med begge fødder plantet
i museumsverdenen, er vi næppe gennemsnitlige på det punkt, men mange af
os kender følelsen og oplevelserne fra besøg i storbyer rundt omkring i Europa.

Hvor mange kunsthistoriske museumsmedarbejdere besøger fx jernbanemuse-
er? Hvor mange medarbejdere fra kulturhistoriske museer besøger museer med
religiøse temaer? Eller hvor mange af mine kolleger fra de naturhistoriske mu-
seer frekventerer kunstmuseer som deres foretrukne kulturoplevelse? Jeg tror,
vi kender svaret, hvis man ser generelt på det. Der er i sagens natur en tendens
til, at man besøger museer, der behandler emner, som man har særlig interesse
i – og som dermed har en højere grad af relevans for den enkelte.

Nye venskaber

På Frederiksbergmuseerne har de også brugbare erfaringer med, hvordan mu-
seet kan bruges til nye sociale kontakter. Her afholder de netværksopbyggende
forløb for socialt isolerede og ensomme ældre. Museet har kontakt til kommu-
nernes forebyggende hjemmebesøg, og når disse oplever borgere med svage
sociale netværk, kan et museumsbesøg blive ordineret. Disse borgere mødes på
museet med folk i en lignende situation og foreløbige resultater viser, at bånd
knyttes mellem deltagerne, og nye venskaber skabes.
Museer mod ensomhed
Ikke-brugerundersøgelsen viser, at manglende sociale kontakter er en årsag til
fravalg af museumsbesøg, men som eksemplerne herover viser, så kan museer
blive steder for social kontakt.
Museer har som en del deres DNA, at de er vigtige dannelses- og læringssteder
for vores undervisningssektor. Der er noget, der er blevet prioriteret og støttet
for at styrke vores fælles viden og demokrati.

Museerne er tydeligt også rum, der kan fungere som sociale rum, og i et sam-
arbejde med sundhedsvæsenet, kommuner og NGO’er kan museer være med
til at hjælpe civilsamfundet med at bekæmpe ensomhed og understøtte bedre
netværksdannelse.
Ensomhed og manglende sociale netværk er et samfundsproblem, som ligger
uden for museerne, men det er samtidigt noget, som museer kan være med til at
hjælpe med at løse.

En anden af de interviewede, Cecilie på 22 år, vægter også det sociale: ”En god
oplevelse er altid noget, som jeg deler med andre. På en eller anden måde får
man et større udbytte, når man er sammen andre – det er bedre at være til kon-
cert, i teatret eller på museum med nogen.”

Museer er der, man er sammen
Fra den nationale brugerundersøgelse ved vi, at museer er steder, der vælges,
når man vil have oplevelser sammen med andre. Siden 2009 hvor undersøgel-
ser er blevet påbegyndt har mellem 92% og 93% besøgt museerne sammen med
andre. I 2018 besøgte 92% et museum sammen med andre. Men hvad så, når
man ikke har nogle at tage på tur med? Hvis der er en barriere, er løsningen så
at gøre museerne til mindre sociale steder?
Nej, det tror jeg bestemt ikke. Der er formodentlig ikke nogle af dem, jeg citerer
fra undersøgelsen, som ikke kunne tænke sig at lave en aktivitet med andre.
Museernes skal i stedet arbejde endnu mere med deres sociale potentiale. Det
kan ske ved at få flest mulige til at føle sig velkomne på museerne, og ved at
museerne tage initiativer, som skaber nye sociale forbindelser.
Nye besøgende skal føle sig velkomne ved, at deres oplevelse og dagsorden bliver
prioriteres mindst ligeså højt som museets dagsorden om at fortælle bestemte
historier. I forhold til det sociale aspekt ved besøget tror jeg, at hverken lavere
pris eller andet indhold vil flytte mange besøgende, men derimod at man bliver
budt velkommen eller inviteret ind på museet af nogen. Nina Simon beskriver i
hendes bog The Art of Relevance, at museet skal tænke på, hvordan de kan hjæl-
pe dem, der er museets outsiders til at blive insiders. En enkelt måde, det kan
ske på, er ved at få en insiders til at invitere en outsider indenfor. Det kan for
eksempel være ved at gøre det nemt og attraktivt for museets årskortindehavere
eller andre af museets ”ambassadører” at invitere folk med på museumsbesøg.
Noget andet, der er værd at arbejde med er initiativer, der bruger museers rum
til at skabe eller styrke sociale sammenhænge.
Nye fælleskaber for familier ramt af demens

Erindringer i fællesskab er et nyt forløb, som Den Gamle By og Aarhus Kommu-
ne står bag. Forløbene foregår i den lejlighed, museet har indrettet til remi-
niscensforløb for ældre. Deltagerne er par, hvor den ene af dem fornyligt har
fået en demensdiagnose. En af sygdommens mange svære konsekvenser er, at
det sociale liv ofte skal gentænkes. Man er ikke længere som person eller par
det, man var før. De pårørende kan også være flove over, at den person, man er
tæt knyttet til, ikke opfører sig som tidligere.
Et formål med Erindringer i fællesskab er, at de ældre ramt af demens og de
pårørende kan høre om, hvordan man kan bruge historie og erindring til at gøre
dagligdagen nemmere. Et andet formål er, at museet kan blive en ramme om
social aktivitet for borgere, der skal til at gentænke den måde, de normalt lever
på og omgås andre.

AF MARTIN BRANDT DJUPDRÆT, OVERINSPEKTØR, DEN GAMLE BY
Folk vælger museer fra, hvis de ikke har nogen at
opleve dem sammen med. Men museer kan blive nye
rum for sociale fællesskaber.

Folks sociale liv har stor betydning i forhold til at bruge museet som en fritidsak-
tivitet. Det viser Slot- og Kulturstyrelsens undersøgelse om museernes ikke-bru-
gere. I undersøgelsens kvantitative del er den tredje hyppigste årsag til ikke at
besøge museer oftere, at ”jeg kender ingen, som vil med mig på museum”. Og når
ikke-brugerne svarer på, hvad der kunne få dem til at besøge et museum er et af
de hyppigste svar: ”At jeg har nogle at gå på museum sammen med”.

Undersøgelsen består også af 15 kvalitative interviews af ikke-brugere med kor-
tere uddannelser. I de interview fremhæver flere af dem også det sociale aspekt:

”Jeg synes, det er sjovt at tage på museum en gang imellem, men det kræver,
at man har nogen at tage afsted med.” siger Charlotte på 37 år. Manglende
social kontakt er også noget, Kim på 47 år fortæller om: ”Jeg vil sige, at det vil
også hjælpe, hvis man havde nogen at tage sammen med, så man ikke følte sig
alene”.

Henning på 67 år siger: ”Jeg gider bare ikke tage på museum. Så meget interes-
serer det mig bare ikke – og slet ikke alene! Det skal være sammen med nogen,
men alene det gider jeg ikke.”
Henning gider bare ikke tage på museum – og dog, hvis han tog afsted sammen
med nogen, kunne han måske godt prioritere det.

Der er foretaget en statistisk analyse af, hvilke faktorer
der har størst betydning for den samlede museumsop-
levelse. Analysen bidrager til at forstå, hvorvidt forhold
umiddelbart har større eller mindre betydning for
den samlede oplevelse. Hvis positive vurderinger af et
bestemt forhold ofte ses sammen med positive samle-
de vurderinger – og omvendt – siges, at forholdet har
betydning for den samlede oplevelse. I den konkrete
statistiske analyse er metoden Relative Weights anvendt,
idet metoden har nogle fordele i forhold til almindelig
regressionsanalyse.

Besøgsstederne er inddelt i tre kategorier: kunst, kultur-
historie og naturhistorie. Med udgangspunkt i oplysnin-
ger fra Danmarks Statistiks museumsstatistik er besøgs-
stedet indplaceret i en af de tre kategorier.

Brugerundersøgelsen inddrager som sammenlignings-
grundlag data fra Danmarks Statistik fra ferde kvar-
tal 2018. Der skal tages forbehold for, at Danmarks

Statistiks opgørelse af uddannelsesniveau er forskellig
fra opgørelsen af uddannelsesniveau i brugerundersø-
gelsen. I brugerundersøgelsen er brugere på 14 år eller
derover registreret på deres igangværende eller afsluttede
uddannelse. I Danmarks Statistiks tal for den danske
befolkning er borgere på 15 år eller derover registreret
ved deres højeste afsluttede uddannelse.
Ikke-brugerundersøgelsens metode
I forbindelse med årets brugerundersøgelse er der tillige
gennemført en ikke-brugerundersøgelse. Ikke-bruge-
rundersøgelsen er baseret på en repræsentativ spørge-
skemaundersøgelse samt kvalitative dybdeinterviews.

Ikke-brugere er her defneret som personer bosiddende
i Danmark, som ikke har brugt et dansk museum de
seneste 12 måneder eller mere.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en
panelundersøgelse blandt 2.136 danskere i alderen 16-74
år. Kapitlet er baseret på svar fra 918 ikke-brugere i alde-
ren 16-74 år, der altså er identifceret gennem panelun-
dersøgelsen.

Der er her valgt at inkludere en mindre gruppe af
personer (5 %), der ikke husker tidspunktet for deres
seneste besøg. Dette er sket ud fra et rationale om, at
det formodentlig er mere end 12 måneder siden, de
senest har brugt et museum. Spørgeskemaundersøgelsen
er gennemført i februar og marts 2019. Det anvendte
spørgeskema ses i bilag 3.

De 15 kvalitative dybdeinterviews er gennemført med
kortuddannede ikke-brugere, der har gennemført enten
grundskole eller en gymnasial, erhvervsfaglig eller kort
videregående uddannelse. At undersøgelsen fokuserer
på kortuddannede ikke-brugere skyldes, at en kort
uddannelse er en barriere for museumsbesøg, idet der er
en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og
brug af museer.

Data

Undersøgelsen baserer sig på 28.820 besvarelser fra bru-
gere, der har brugt statslige og statsanerkendte museer i
Danmark i løbet af 2018.

Mulighederne for at foretage en grundig analyse og vur-
dering af de deltagende brugeres repræsentativitet – og
ikke mindst resultaternes følsomhed over for en evt. la-
vere grad af repræsentativitet – er begrænsede. Det store
antal besvarelser er ikke et gyldigt argument for repræ-
sentativitet, men de mange besøgssteder og indsamlings-
tidspunkter er til gengæld elementer i analysedesignet,
der styrker tilliden til, at undersøgelsen giver et dækken-
de billede af brugerne og brugernes museumsoplevelser.

En oplysning, der er relevant og tilgængelig i forhold til
at vurdere undersøgelsens repræsentativitet og resulta-
ternes følsomhed, er besøgsstedernes faktiske besøgstal.

Besvarelserne er derfor forsøgt vægtet efter besøgssteder-
nes besøgstal, så det enkelte besøgssted har den andel
af besvarelserne, der svarer til den faktiske andel af det
samlede besøgstal. Vægtningen har umiddelbart ikke den
store efekt på resultaterne, og det er på den baggrund
fravalgt at vægte datamaterialet efter museernes faktiske
besøgstal, da vægtningen dermed blot vil indføre en
anden type af usikkerhed.

Resultater i rapporten
Tallene i fgurerne i undersøgelsen er afrundet til hele
tal. Det betyder, at de afrundede tal ikke nødvendigvis
summerer præcis til 100 %, samt at små forskelle mel-
lem andele eller i sammenligningen af tallene kan skyldes
afrunding.

Ved analyse af data er det afgørende, at forskelle i resul-
tater er statistisk signifkante. Det betyder, at forskelle,
der kan konstateres, er reelle og ikke er opstået tilfældigt.
Undersøgelsens datagrundlag er tilstrækkeligt stort til, at
selv mindre forskelle er statistisk signifkante. I rapporten
vises resultaterne samlet for alle museer i undersøgelsen
eller opdelt på baggrund af museumsområder. Da der
er markant færre naturhistoriske museer i undersøgelsen
sammenlignet med kunst- og kulturhistoriske museer, er
resultaterne mere følsomme i forhold til indsamlingen på
de enkelte naturhistoriske museer.

Brugerens besvarelse
Museerne har haft mulighed for at anvende forskellige
indsamlingsmetoder, hvilket har øget feksibiliteten og
muligheden for at nå brugerne. Besvarelser er indsamlet
ved følgende fre metoder:
• Indsamling via en opstillet tablet/PC på museet
• Indsamling via en ofine-app på udleveret tablet og
smartphone
• Besvarelse via brugerens mobiltelefon på basis af
QR-kode/SMS-nøgleord
• Registrering af brugerens e-mailadresse og efterføl-
gende fremsendelse af e-mail med link til spørgeske-
maet.

Med indsamlingsmetoderne har brugeren haft mu-
lighed for at besvare spørgeskemaet på museet eller
efter besøget. Uanset indsamlingsmetode har brugeren
haft mulighed for at se spørgeskemaet på fere sprog.
Spørgeskemaet var indledningsvist tilgængeligt på dansk,
engelsk og tysk og siden yderligere på kinesisk, fransk,
italiensk, spansk, russisk samt arabisk.

Det ses som en kvalitet, at brugernes besvarelser kan
henføres til et bestemt besøgssted og en bestemt tidspe-
riode frem for besvarelser fra undersøgelser, der stiller
større krav til brugerens evne til at genkalde en bestemt
museumsoplevelse, der ligger længere tilbage i tid.

Det første som er hele fundamentet for at kunne optimere deres SoMe er at have en god strategi. Der skal derfor laves en liste med alle kundetyper og interessere der kan være, dermed har virksomheden et nemt og klar overblik over hvem deres kunder er. Dernæst skal Atami Sushi have en content kalender, hvor der er lagt en plan for de kommende uger og måneder. Dette kræver tid og ressourcer, men det nødvendigt for at have en god SoMe strategi som fungere. I content kalenderen skal deres skrives hvornår opslagene skal ud, det vil sige dato og tid. Der skal vælges dage hvor alt dataet bliver analyseret, for at se hvad der fungere/ikke fungere. At analysere data, er vigtigt for at kunne optimere deres SoMe. Eksempelvis kan man hurtigt finde ud af hvilket tidspunkt på dagen det er bedst at lægge et opslag/story ud. Content kalenderen skal også inkludere møder, med eksempelvis er MoonStar. MoonStar er et webbureau, som står for Atami Sushis SoMe. Dog er det relativt nyt samarbejde, og jeg vil senere komme ind på et opslag jeg har lavet i MoonStar for at optimere deres SoMe. Det er vigtigt for Atami Sushi at følge med i hvad der sker på deres platforme, og dermed er det vigtigt med en masse mødere med den valgte webbureau, for at have en forståelse for
hvad der fungere. Atami Sushi skal derfor være bevidste, om at det vil kræve flere ressourcer for MoonStar, for at de vil kunne udfører denne strategi. Det vigtigste ved optimeringen af SoMe er selvfølgelig selve opslagene, det vil sige contenten. Den strategi der anbefales for Atami Sushi, er creative content. Et eksempel på noget jeg har lavet i samarbejde med min praktikvirksomhed MoonStar, kan ses i bilag. Dette er et eksempel på creative content, hvor der er lavet en konkurrence til kunderne og det rammer i denne sammenhæng alle kunder. En konkurrence er et sikker valg, for at nå ud til alle ens kunder, og hvor mange vil like og kommentere opslaget. Dog skal denne “konkurrence strategi” ikke være det eneste creative content. Creative content handler om at komme væk fra produkt/salgs øjnene, og hen til kunders øjne. Eksempelvis vil der i blandt deres kunder være, studerende, mødre, familier, par, nogle som går op i sport/træning, nogle som går op i miljøet og meget mere. Der skal dermed tænkes i disse baner, om hvad vil en der går op i miljøet se. Eller hvad vil en mor ser evt. På denne måde skal der brainstormes for hver en kundetype, og liste ideer under hver især. Der skal dog være en rød tråd mellem opslagene, så man ikke kun fokusere på par eller mødre eksempelvis. Der skal fokuseres på alle, så der hele tiden vil være en aktivitet på Atami Sushi’s SoMe platforme. Jeg vil derfor herunder liste nogle creative content ideer, for at man kan optimere Atami Sushi’s SoMe.
Dette vil jeg gøre i en tabel, så det er langt mere overskueligt.

SEO
Atami sushi arbejder ikke meget med SEO udover der er lavet lidt linkbuilding inde på siden
– altså internt linkbuilding. Derudover er der nogle blog systemer hvor der igen er meget
linkbuilding denne gang ekstern linkbuilding. Altså alt i alt blir der for det meste arbejdet
med linkbuilding udelukkende. Man kan dog sige at det er gået rimelig godt med deres SEO
alligevel, da de er placeret acceptabelt på google forhold til der kun er lavet linkbuilding.
Man skal selvfølgelig også tage i betragtning af at der bliver søgt geografisk, når jeg siger de
er placeret acceptabelt i forhold til google søgemaskine. Altså fx “sushi vejle” skal der søges
før de er placeret acceptabelt. De fleste der bestiller sushi søger nok også geografisk da man
ikke bestiller sushi fra en anden by. Men målet er stadig at få Atami sushi frem på google så
de bliver en anerkendt kæde, da de har planer om at åbne flere butikker rundt omkring i
landet – Atami sushis langsigtede plan er at blive en kæmpe sushi kæde i hele Danmark.

Løsningsforslag & Strategi
SoMe
Som nævnt ovenover har Atami Sushi kørt en produkt- og salgsorienteret SoMe strategi, som
ikke har fungeret godt. Denne fejl bliver lavet af mange virksomheder, da de gerne vil vise
hvad de tilbyder og gerne vil have mere salg, som giver mere omsætning. Der bliver derfor
glemt alt om hvad kunden interessere sig for, og hvad der kunne være interessant for kunden og at se på. Det vil sige man skal tages kundens briller på og tænke som kunden, for at kunne
have en forståelse for hvad der vil fungere. Det er først vigtigt at kende sin kunder, og for
Atami Sushi er det en bred kundekreds. Det er det på grund af at det er alle som der kan lide
sushi, som er deres potentielle kunde. Herunder er der mange aldersgrupper, nationaliteter,
kulturer, interesser og meget mere som spiller en rolle. Det kan både være en fordel og
ulempe for Atami Sushi. Ulempen er at det er så bredt en målgruppe der skal inddeles i flere
små grupper, og dermed skal der laves content til hver især. Dette vil kræve mere ressourcer
og tid for Atami Sushi. Fordelen er at de altid vil have noget content, og muligheden for at
ramme en del af deres kunder med deres content. Atami Sushi vil derfor altid have aktivitet
på deres SoMe platforme.